Vejle – Örebro (torsdag d 18. juni – ca 800 km)

Så var det afsted på første dag. Det var samtidig en af de dage hvor vi skulle køre længst (ca 800 km). Første stop var i Örebro, hvor vi skulle bo på Scandic Vest som var beliggende i udkanten af byen. Da vi efter lidt surfing på internettet kunne se at der var noget at se i Örebro, valgte vi at tage tidligt afsted fra Vejle så vi havde noget tid i centrum inden vi kørte ud til hotellet.
Örebro slot



En del af strækningen havde vi kørt for et par år siden, da vi var i Stockholm. Så derfor var vi klar over at det ville blive lange strækninger med udsigt til gran- og birketræer. Men samtidig en flot køretur langs den store sø ved Jönköping. Du kører en lang strækning ved udsigt til søen Vättern, som er Sveriges næststørste sø og den femtestørste i Europa. Det var vores plan at tage en af vores pauser langs søen, men desværre var vejret ikke med os.

Udsigten fra Örebro slot
I stedet lavede vi et stop i Askersund, som er en rigtig hyggelig by med en gammel bydel og liv ved havnen. Desværre glemte vi at tage et par fotos, men det er klart et oplagt sted til et stop på vejen.

Statue ved Örebro slot
Ankommet til Örebro parkerede vi byen i centrum. Det oplagte at se i byen er klart Örebro slot som er en flot beliggende midt i byen omkranset af vand. Desværre er det ikke muligt at komme ind og se selve slottet. Men i et af tårnene er det muligt at komme ind og se en udstilling som viser lidt om slottes historie. Ellers gik vi rundt og nød byen. Der var på det tidspunkt kunstudstillinger rundt i byen – og ved slottet.

Kunstudstilling ved Örebro slot
Vi var samtidig et smut forbi Sankt Nicolai Kirken (Nikolaikyrkan), som reelt er en katedral og har en meget smuk altertavle. I starten undrede vi os over at mange af de store kirker i både Sverige og Norge hed katedraler, hvilket vi normalt forbinder med katolicismen. Men det skyldes at de kirker vi i Danmark kalder for domkirker, i andre lande ofte kaldes katedraler – også selv om menigheden er protestanter.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Furnes - Vejle (tirsdag d 30 juni - ca 900 km)

Sundsvall – Luleå (lørdag d 20. juni – ca 530 km

Tromsø - Narvik (fredag d 26 juni - ca 250 km)