Narvik - Mo i Rana (lørdag d 27 juni - 450 km)

Der sejles fra Skarberget

Efter nogle korte køredage tog vi nu hul på de længere dage. Dagens køretur var kun ca 450 km, men det indeholdt en sejltur på 25 minutter og samtidig var det stadig af hovedveje. Så det ville tage ca 6 ½ time uden pauser.

Vi valgte derfor at køre lidt tidlig fra hotellet så vi kunne nå en tidlig færgeafgang ved Skarberget.  Denne gang var vejret noget bedre, så vi kunne nyde udsigten fra færgen.

Det var stadig en fascinerede oplevelse at der midt på vejen og langs vejkant gik får og geder.

Vi stødte på utrolig mange floder og vandfald på vores tur.

Fauske

Vi nød frokosten i Fauske, hvor vejret faktisk var bedre end billederne viser. Hvis du gør et stop i Fauske, så vil jeg klart anbefale dig at anvende Shell og deres toilet. De har fået en pris for at det er et de bedste toiletter på strækningen. Du bliver noget overrasket når du kommer der ind. Pænt, rent og hyggeligt - ikke lige det du forventer på en tankstation.

Fauske - udsigten da vi nød frokosten

En rigtig smuk syn, selv om der var godt med skyer

Men nu var vi nået på toppen - og til en flot blå himmel.

På grund af den lange køretid havde vi ikke planlagt bestemte stop undervejs før vi kom til polarcirklen ved Mo i Rana. Vi kunne se at der ville være nogle naturparker med forskellige vilde dyr. Men besluttede at nok manglede vi at se elgen, men den ville vi ikke se i en naturpark/zoo – det havde vi gjort i Stockholm for nogle år siden.

Vi var nu på højde med sneen

Det viste sig at være en rigtig god beslutning, for pludselig befandt vi os i en utrolig fantastisk natur. Nemlig Saltfjellet.

Det var en fantastisk naturlig oplevelse, hvor vi stoppede op rigtig mange gange for at nyde synet og tage billeder. Der er ikke noget liv på toppen, kun biler og jernbanen (Nordlandsbanen).

Bilen chauffør (på hele Nordkapp turen) på toppen af Saltfjellet.

Der var simpelthen den smukkest udsigt og natur på fjeldet.

Men der groede ingen træer. kun lidt forkølet birketræer da vi begyndte at køre ned af fjeldet.

Efter at have nydt Saltfjellet kom vi til polarcirklen i nærheden af Mo I Rana. 

Da vi krydsede polarcirklen på vej op i Rovaniemi var der ikke så meget fokus på naturen og det at du nu passerede polarcirklen, der var i stedet fokus på julemanden.

Men i Mo I Rana var der virkelig fokus på naturen.

Der var også mindesmærker for russer og jugoslavere som mistede livet her under 2. verdens krig.

Og de mere private mindesmærker fra soldaternes familier

Der var rigtig mange sten rundt omkring som lå samlet i små høje. Nogle steder var der skrevet på stenene, andre steder var der sat mindeplader op.

Det var rejsende som ville placeret et minde fra deres tur til Nord-Norge.

Og vi skulle da begge foreviges ved et af kendemærkerne for polarcirklen ved Mo I Rana

Der stod en række af globusser på store sten – så de fulgte polarcirklens breddegrad.

Da vi havde kørt lidt tid igen kunne vi virkelig mærke på naturen af vi var kommet væk fra fjeldet. Der voksede træer og blomster - noget vi ikke havde set et stykke tid.

Samtidig undrede vi os over at vi flere steder i Nord-Norge så nysået marker. Men vi kunne også se på mængden af blomstrende mælkebøtter at nok sagde datoen d 27. juni. Men her var det næsten som om det var forår.

Mo I Rana var endnu en lille by og igen med en flot træ kirke.

Der blev bygget ved vandet i et forsøg på at tiltrække turister med nogle gode ferielejligheder. Samtidig var der kommet lidt kunst op - nemlig Havmannen.