Furnes - Vejle (tirsdag d 30 juni - ca 900 km)

Så var det dagens sidste køretur. Vi ville gerne opleve Oslo, men kunne også godt mærke at efter næsten 2 ugers ferie, så ville vi gerne hjem. Så derfor havde vi fra starten besluttet at Oslo by måtte blive en anden gang.

Bro i nærheden af Hamar
Det store spørgsmål var derfor om vi ville sejle hjem eller køre hele vejen. Lidt søgning på sejltider gjorde at vi kørte hele vejen hjem. Vi kunne have sejlet fra Göteborg, men færge ved 12-tiden kunne vi ikke nå. Så næste alternativ var afgang ca kl 16. Men selvom meget kø i København sendte os på en omvej forbi Roskilde (så fik vi lige set nogle af telt-campingpladserne til festivalen), så var vi i Vejle før færgen ville have lagt til kaj i Frederikshavn.

Første opgave på turen var derfor at komme igennem Oslo. Det gik overraskende godt, men som ved Trondheim var der rigtig mange steder vi skulle betale vejafgift.

Det sidste sted vi skulle betale afgift var på Svinesundbroen som forbinder Norge og Sverige.

Så kom vi ind i Sverige og kunne stadig se skilte som advarede omkring elge, men vi må konstatere at det eneste billede af elge vi fik var dette.



Det var ikke en dag kameraret blev flittig brugt. For nu var vi  kommet på motorvej, så vores stop var tankstation og ikke de store seværdigheder.

Men da vi kørte i Sverige så jeg pludselig et skilt som viste til Fjällbacka, som stor Camilla Läckerg fan, så skulle dette billede da også med

Hjemme stod den på nye kartofler og kylling - og rødvin. Så var vi landet igen :-)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Sundsvall – Luleå (lørdag d 20. juni – ca 530 km

Tromsø - Narvik (fredag d 26 juni - ca 250 km)