Mo I Rana - Trondheim (søndag d. 28 juni - ca 500 km)
Denne dag var en af de lange køredag. Køreturen ville tage ca 6 1/2 time uden pauser. Samtidig havde vi begge et ønske om at opleve Trondheim. Så da vi ikke umiddelbart kunne finde noget "must see" undervejs på turen, valgte vi i stedet blot at gøre et par stop undervejs for at nyde frokosten. Det var vist en af de bedste udsigter vi havde haft længe til frokost Da vi ankom til Trondheim, var det i rigtig flot solskinsvejr. Der var rigtig meget liv i byen og vi snakkede om at det var den første storby vi havde oplevet på turen. Det gode vejr gjorde at mange lå i parkerne eller ved vandet og slikkede sol. Byen Trondheim er kendt for alle træhuserne Bakke bru var også meget besøgt at turisterne, hvilket var meget forståeligt med den flotte udsigt. Vi var blevet anbefalet at besøge Nidarsdomen som er ikke bare er en stor kirke i Trondheim. Mange af Norges konger er blevet kronet i kirken og kirken betragtes derfor som Norges nationalhelligdom og...